
Start med det gode grej og lad turen begynde.
Drømmer du om at udforske Danmark på to hjul og opleve naturens mest udfordrende og sjove terræn? Uanset om du kører en Yamaha Ténéré 700 eller en Super Ténéré 1200, er der masser af muligheder for fede oplevelser. I denne guide får du tips til de bedste ruter, essentielt udstyr og vigtig information om forsikring og sikkerhed
De bedste terrænruter i Danmark
Danmark er ikke kendt for store bjergkæder, men der er stadig masser af fede steder at tage din adventure-motorcykel med ud i terrænet. Her er nogle af de bedste vi kan anbefale, som vi enten selv har kørt eller hørt og læst om via venner og bekendte: For os handler det nemlug om at udbrede kendskabet til ruterne.
Sandede skovveje og kuperet terræn, ideelt for let offroad-kørsel og ikke alt for svært terræn. Stadig udfordringer!
Teknikkrævende grus- og skovveje med fantastiske udsigter. Alt efter vejr kan vejene blive meget mudrede.
Store åbne vidder og udfordrende grusveje.
Kuperet terræn med stenede stier, perfekt til test af affjedring og kontrol.
En god blanding af hurtige skovstrækninger og tekniske passager.
En spændende rute med lange grusveje og snoede skovstier, hvor du kan nyde en blanding af åben hede og tæt skov. Start ved Vrads Station og følg vejene ind i Gludsted Plantage.
Kør ad de lovlige grusveje omkring Stendalen og Randbøl Hede. Fra Frederikshåb Plantage kan du tage Skærbækvej og videre ud på de åbne sandede stier.
Et unikt og lovligt terræn for MC-kørsel, hvor du kan opleve grusveje med fantastisk udsigt over moselandskabet. Ruten kan starte ved Dokkedal og følges mod øst gennem de afmærkede områder.
Tip: Husk altid at sikre dig, at de områder, du kører i, tillader motoriseret kørsel!
For at sikre en sjov og sikker tur, er det vigtigt at have det rigtige udstyr med:
Udstyr du ikke kan undvære
Dæk
Vælg grovmønstrede dæk (50/50 eller 80/20 afhængigt af, hvor meget tid du bruger på vej vs. offroad).
Beskyttelse
Støvler med ankelbeskyttelse, robuste bukser, jakke med beskyttere og handsker er et must.
Ekstraudstyr til motorcyklen
Bash plate (motorbeskytter), styrforhøjer, kraftigere styr og handguards.
Værktøj og reservedele
Dækpropper, kompakt luftpumpe, multiværktøj og ekstra koblings-/bremsegreb.
Navigation
GPS med offroad-kort eller en solid mobilholder med offline-kort.
Den sunde fornuft
Pas på dig selv - især hvis du er nybegynder inden for adventure. Både du og dit udstyr kan gå i stykker!
Er mekanikken i topform?
Hold din adventure-motorcykel i topform. Inden du kører afsted er den en god ide at tjekke udvalgte elementer! En adventure-motorcykel udsættes for hårdere belastning end en almindelig landevejscykel. Her er nogle ting, du bør tjekke før og efter hver tur:
Juster dæktrykket afhængigt af terrænet. Lavere tryk for bedre greb i sand/mudder
Rengør og smør kæden efter hver terræntur for at forlænge levetiden.
Juster forspændingen og rebound, så den passer til din vægt og kørestil.
Skift olie og luftfilter oftere, hvis du kører meget i støvede forhold
Forsikring og sikkerhed – Kør trygt!
Ulykker kan ske, især hvis man køre i svært terræn. Derfor er det vigtigt at være ordentligt dækket ind. Du kan med fordel overveje følgende:
Udvidet MC-forsikring
Dækning af terrænkørsel og skader på motorcyklen.
Personlig ulykkesforsikring
Dækker dig ved eventuelle skader.
Vejhjælp
Kan være en livredder, hvis du strander i et afsides område.
Fortæl om din tur
Vær sikker på at folk i din omgangskreds kender til jeres tur og cirka hvor I skal køre. Vi anbefaler at lave en location-pin i Google Maps, som du kan dele med relevante.
Besøg os hos Bille MC!
Hos Bille MC har vi stor erfaring med adventure-kørsel og kan hjælpe dig med at finde den rette Yamaha – det kunne f.eks være Ténéré 700 eller 1200 samt det bedste udstyr og de vigtigste reservedele.
Kig forbi butikken eller besøg vores site med udvalg for at komme godt fra start!
God tur – og husk at tage sporene og naturen med respekt! 🏍️🌍
Adresse
Sverigesvej 10, 8660 Skanderborg
Skriv til os
- Info@Billemc.dk eller john@billemc.dk