Kundeportræt: Thomas Uhrenholdt – Trofast kunde med passion for fælles-skabet hos Bille MC og Yamaha
I hjertet af Højvangen i Skanderborg bor Thomas Uhrenholdt – en passioneret motorcykelentusiast, der ikke kun har benzin i blodet, men også en dyb respekt for kvalitet, mekanik og det fællesskab, som kun ægte MC-miljøer kan tilbyde. Og netop dét har han fundet hos Bille MC.
En relation der går årtier tilbage
Thomas har været en fast del af Bille MC’s historie næsten siden dag ét. Faktisk begyndte relationen allerede i 1990’erne, da ejer John Bille stadig arbejdede med dæk hos Vulkano. Venskabet blev for alvor cementeret, da John åbnede Bille MC i 2002 – og lige siden har Thomas været en trofast kunde, der vender tilbage igen og igen. ” Det er en bundsolid forretning,” fortæller Thomas. ”Der er altid god stemning, et smil og en kæk bemærkning, når man kommer ind. Det er hyggeligt – både i butikken og på værkstedet.”
En aftale er en aftale
”Jeg handler hos Bille MC, fordi jeg ved, hvad jeg får: ærlighed, høj faglighed og mennesker, man kan stole på. En aftale er altid en aftale, og de har aldrig svigtet mig.” Den tillid blev tydelig en sensommerdag, efter en snak med John over en øl på Smukfest. Her nævnte Thomas i forbifarten, at han drømte om at prøve en Yamaha XT1200 Super Ténéré – og et par måneder senere ringede John pludselig: ”Du skal være i butikken kl. 17.30 – husk din styrthjelm.” Da Thomas dukkede op, stod en XT1200 Super Ténéré klar – gjort køreklar kun for ham. John havde samme dag taget den i bytte og med det samme arrangeret en aftenrute gennem det naturskønne Skanderborg, og efter prøveturen var Thomas solgt.” Det viser bare, hvor langt John er villig til at gå for sine kunder. Han havde husket, hvad jeg sagde i festligt lag på Smukfest og gjorde det til virkelighed. Det er dedikation.”

”Jeg handler hos Bille MC, fordi jeg ved, hvad jeg får: ærlighed, høj faglighed og mennesker, man kan stole på. En aftale er altid en aftale, og de har aldrig svigtet mig.”
Et mødested for motorcykelentusiaster
Thomas kommer stadig ofte i butikken – også i perioder, hvor han ikke selv har haft motorcykel. Ikke for at købe, men fordi stedet betyder noget.
”Det er et samlingspunkt. Man møder folk fra alle samfundslag, man får nye bekendtskaber, og man kan altid få sig en god nørdesnak. Som min datter på 17 siger: ’Når far tager ned til Bille MC, så tager han i voksen-SFO.’”

Yamaha var Thomas' første prioritet og valget faldt på:
Super Ténéré 1200
I dag kører Thomas på sin Yamaha XT1200 Super Ténéré – en adventure-model, der passer perfekt til hans behov. ”Man sidder oprejst, den er komfortabel og rolig – men samtidig klar til at tage en tur ned ad grusvejene. Det er en alsidig og utrolig stabil motorcykel.”
Valget faldt naturligt på Yamaha. For Thomas er det mærket, der kombinerer høj kvalitet, pålidelighed og solide køreegenskaber. ”Yamaha er robuste, holder godt og har en god gensalgsværdi. Teknisk og mekanisk er de bare i top.”
Hos Bille MC
En komplet oplevelse – også når det gælder udstyr
Bille MC er ikke kun MC’er – de hjælper også med det rigtige udstyr. For Thomas, der er to meter høj, har det ofte været svært at finde tøj, der passer. Ikke hos Bille MC.
”De bestilte det hjem, så jeg kunne prøve det. Det er sådan noget, der gør forskellen. Det er personlig service og ægte rådgivning.”
Tryghed og ekspertise i højsædet
Ifølge Thomas er det ikke uden grund, at Bille MC har haft succes i mere end 23 år: ”De leverer en ordentlig service hver gang. Man stoler på folkene i butikken og på værkstedet. Det betyder noget, når man investerer i en MC.” Han fremhæver særligt Steffen, værkstedsansvarlig hos Bille MC: ”Man skal kunne stole på sin mekaniker – det kan jeg med Steffen. Hans arbejde er altid i top.” Og så kører han altid selv en prøvetur på en mc der har været på hans værksted, det syntes jeg er god stil.
”Jeg har anbefalet Bille MC til mange – fordi alle burde opleve den kundeservice og ekspertise, de leverer. Det er ikke bare en forretning – det er et fællesskab.”
Thomas Uhrenholdt

Mange tilfredse kunder
Nu har du læst en vurdering af Bille MC. Stadig ikke overbevist? Så se hvad Anders, Henrik og Carsten synes om Bille MC og Yamaha.

Et godt råd til nye MC-kørere
Thomas’ bedste råd til førstegangskøbere er klart:
”Kom ud og kør! Meld dig til en track day eller et køreteknisk kursus – du lærer både din MC og dig selv meget bedre at kende.”